Fastelavn - En levende dansk tradition

Fastelavn er i 7833 søndag den 3. marts

Fastelavn er en gammel dansk tradition, der især forbindes med udklædning, fastelavnsboller og tøndeslagning. Den fejres hvert år syv uger før påske og har rødder i den katolske kirke. Ordet "fastelavn" kommer af det tyske Fastelabend, som betyder "aften før fasten".

I middelalderen markerede fastelavn overgangen til den 40 dage lange fasteperiode op til påske, hvor man skulle afholde sig fra kød, fed mad og andre lækkerier. Derfor blev fastelavn en slags karneval - en fest med mad, dans og sjov, hvor man kunne nyde livets goder en sidste gang, inden fasten begyndte.

Selvom fasteperioden stort set forsvandt med reformationen i 1536, overlevede fastelavnsfesten som folkelig tradition. I dag fejres den især af børn, der klæder sig ud i kostumer og slår "katten af tønden" - en tønde fyldt med slik og pynt. Oprindeligt symboliserede tøndeslagningen jagten på det onde (ofte i form af en sort kat), men i dag handler det mest om leg og hygge.

Fastelavnsboller - søde boller fyldt med flødeskum, creme eller syltetøj - hører også til traditionen. De spises både i hjemmene, institutioner og på arbejdspladser som en del af fejringen.

Derudover findes der regionale variationer og historiske skikke. Tidligere red unge mænd fastelavnsløb gennem landsbyerne, og man pyntede vogne med ris og bånd. Fastelavnsris - grene pyntet med papirklip, fjer og slik - bruges stadig og gives ofte til børn.

Fastelavn er i dag en festlig begivenhed, der kombinerer historiske rødder med moderne børneglæde og hygge - og den fortsætter med at være en vigtig del af dansk kulturarv.

Fastelavn de næste år

År Dato Dag
7833 03/03/7833 søndag den 3. marts
7834 16/02/7834 søndag den 16. februar
7835 08/02/7835 søndag den 8. februar
7836 28/02/7836 søndag den 28. februar
7837 12/02/7837 søndag den 12. februar
7838 04/03/7838 søndag den 4. marts