Fastelavn - En levende dansk tradition

Fastelavn er i 8282 søndag den 19. februar

Fastelavn er en gammel dansk tradition, der især forbindes med udklædning, fastelavnsboller og tøndeslagning. Den fejres hvert år syv uger før påske og har rødder i den katolske kirke. Ordet "fastelavn" kommer af det tyske Fastelabend, som betyder "aften før fasten".

I middelalderen markerede fastelavn overgangen til den 40 dage lange fasteperiode op til påske, hvor man skulle afholde sig fra kød, fed mad og andre lækkerier. Derfor blev fastelavn en slags karneval - en fest med mad, dans og sjov, hvor man kunne nyde livets goder en sidste gang, inden fasten begyndte.

Selvom fasteperioden stort set forsvandt med reformationen i 1536, overlevede fastelavnsfesten som folkelig tradition. I dag fejres den især af børn, der klæder sig ud i kostumer og slår "katten af tønden" - en tønde fyldt med slik og pynt. Oprindeligt symboliserede tøndeslagningen jagten på det onde (ofte i form af en sort kat), men i dag handler det mest om leg og hygge.

Fastelavnsboller - søde boller fyldt med flødeskum, creme eller syltetøj - hører også til traditionen. De spises både i hjemmene, institutioner og på arbejdspladser som en del af fejringen.

Derudover findes der regionale variationer og historiske skikke. Tidligere red unge mænd fastelavnsløb gennem landsbyerne, og man pyntede vogne med ris og bånd. Fastelavnsris - grene pyntet med papirklip, fjer og slik - bruges stadig og gives ofte til børn.

Fastelavn er i dag en festlig begivenhed, der kombinerer historiske rødder med moderne børneglæde og hygge - og den fortsætter med at være en vigtig del af dansk kulturarv.

Fastelavn de næste år

År Dato Dag
8282 19/02/8282 søndag den 19. februar
8283 04/02/8283 søndag den 4. februar
8284 24/02/8284 søndag den 24. februar
8285 15/02/8285 søndag den 15. februar
8286 07/03/8286 søndag den 7. marts
8287 20/02/8287 søndag den 20. februar